Allergi og cannabis juice

Hvis du lider af allergi, har du højst sandsynligt været igennem en priktest hos lægen for at finde ud af hvad du er allergisk for, og sidenhen fået antihistamin på apoteket. Hvis du er en af de meget uheldige, der ikke så godt kan tåle medicinen, er situationen straks værre. Det betyder, at det eneste man duer til efter at have taget medicinen, er at sove igennem det, eller absolut ingenting andet end at være glad for, at de uendelige nyseanfald og vandfald af væske ud af næsen langt om længe er ophørt. Jeg var én af de uheldige. Jeg fik astma og allergi som 6-årig, astmaen stoppede da jeg blev 12 år gammel, men allergien fortsatte indtil jeg blev 26 år i 2016.

cbd kapsler
Raw cannabis juice kapsler


Min historie med allergi


Problemet er, at vi ikke får at vide, hvorfor vi har fået allergien, om vi kan gøre noget for at mindske den, og om den nogensinde stopper igen. Da jeg startede på cannabis juice kapsler var det for at teste dem på egen krop, og for at hjælpe med at håndtere stress og styrke mit immunforsvar. Jeg vidste ikke, at jeg var i gang med at heale min allergi samtidig med det. Jeg startede på dem i højsæson – og selvom det var forår, oplevede jeg allerede efter et par uger, at symptomerne var mindre. Jeg nåede akkurat at juble og erklære mig for allergifri, da jeg ca. 2-3 måneder inde i processen får dramatiske nyseanfald i helt ”unormale” situationer. En gang kørte jeg i bil, på Køge-bugt motorvejen, og måtte simpelthen holde ind for ikke at udgøre en fare i trafikken. Jeg nøs uafbrudt og kunne knap nok have mine øjne åbne. Disse anfald kom helt ”tilfældigt” og de varede kun én dag ad gangen – men så fik den også fuld skrue! Nu blev min helte-historie udfordret af familien, for ”så virkede dine cannabis kapsler da ikke alligevel, gjorde de?!”

100% Allergi-fri


Jeg bed det i mig og håbede på, at det blot var en udrensning. Det var trods alt 20 års allergi der skulle ud af mit system. Jeg fortsatte med kapslerne og fokuserede i stedet på mine følelser og tankemønstre. Jeg læste om de metafysiske årsager til at astma og allergi opstår. Jeg arbejdede med mig selv, og fik en dybere indsigt i min allergi og hvorfor jeg havde manifesteret den. Jeg lyttede til den, og kom et lag dybere ind i mig selv og min selvudvikling. Som tiden gik, stoppede anfaldene helt. Nu blev det forår igen, og jeg skulle selvfølgelig lige teste, om jeg kunne komme igennem det uden at tage kapslerne. For, hvad hvis jeg var afhængig af dem?


Det blev jeg heldigvis ikke. Jeg forblev 100% allergifri og er det også den dag i dag. Jeg lærte om cannabisens egenskaber, terpener, som skulle virke som et naturligt anti-histamin. Der er flere terpener i rå cannabis, da de er meget skrøbelige og hurtigt forsvinder hvis de bliver udsat for varme. Cannabis juice kapsler indeholder 21 forskellige slags terpener, der hver har forskellige virkninger, blandt andet naturlig angstnedsættende virkning, samt en indvirkning mod søvnløshed.

Allergi-fri med læbepomade

Jeg tog ikke kapslerne hele foråret, men begyndte igen på dem af andre årsager. Når der er noget der virker og giver fysisk og mentalt overskud, har man ikke lyst til at lægge det fra sig. Jeg fortalte en bekendt der er allergisk for hunde (og samtidig hundeelsker) om min oplevelse. Hun besluttede at prøve det i en måned før hun skulle besøge sin familie i Østrig der har hund. Det viste sig, at hun havde glemt at tage kapslerne kontinuerligt, men heldigvis var hun glad for læbepomaden der også indeholder cannabis juice. Den havde hun brugt en gang dagligt. Det viste sig da også, at holde stik. Hun havde ingen symptomer da hun var sammen med hunden, og var helt forbløffet over, at en læbepomade kunne udrette dette “mirakel”. Men det er ikke et mirakel – det er videnskab. Der er mere viden at hente om cannabisens virkning i artiklen fra Sund Forskning Cannabis – virker på alle.

Der er flere med lignende helbredshistorier, ikke kun med allergi. Læs mere om Cannabis juice kapslerne eller prøv det i løs pulver, som blot tilsættes til vand.

Skriv et svar